Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet grej Reparationer Baggrund Alt det andet Kontakt
streg
 

Höfner bariton guitar model 188

Bariton-elguitarer blev fra slutningen af 1950’erne populære i filmmusik til westernfilm og i Surfmusik. Countrymusikere tog den også til sig. I dag kan den høres i de fleste genrer hvor man også benytter elguitarer. Det gælder både Rock, Jazz og måske mest i Metal.

Denne gamle baritonguitar er en sjældenhed. Selv om jeg har ejet mindst 50 Höfnere, er det første gang jeg ser en Höfner baritonguitar live. Den må være fra 1960'erne, da 188’rne blev produceret indtil omkring 1970.
Min Höfner er i ret god stand. Der er nogle fine krakeleringer hist og her i lakken. Båndene er sunde. Én af pickupperne er blevet repareret professionelt hos Lücking Pickups, da den ikke virkede. Jeg mener også at jeg har forbedret støjdæmpningen under slagpladen. Noget af vibratoren manglede, så jeg har genetableret den og monteret en ny Bigsby-type vibratorarm i stedet. Strengene er Slinky 013- 072 og beregnet til at stemmes i A.
Strengelængden på baritonguitarer kan variere en del. På model 188 er strengelængden 28”.

Solgt

 

Höfner bariton guitar Model 188
 
streg